Min fødselsberetning 3.0 – Din vej til verden (Hjemmefødsel)

Min fødselsberetning er fortælling om min 3. Fødsel, i en tid med Corona, et chokerende tab, suspenderet hjemmefødsel, og om en lykkelig slutning.

Læs fødselsberetning 1.0

Læs fødselsberetning 2.0 – Hjemmefødsel

Min tredje graviditet havde ikke været nem. Det var tydeligt at mærke på kroppen at den var præget af tidligere graviditeter og fødsler.

Jeg har aldrig været den store fan af at være gravid, og denne gang var heller ingen undtagelse. Graviditeten var meget præget af smerter, især den sidste del, hvor jeg var sengeliggende så meget som muligt.

Jeg glædede mig derfor utrolig meget til at gå på barsel, så jeg kunne slappe af og hvile min ømme krop. Men så indtraf Corona, hvilket betød at den sidste del af graviditeten, skulle foregå hjemme, med 2 børn.

Jeg var dog så heldig at min kæreste skulle arbejde hjemmefra, så han prøvede at jonglere arbejde samt aflaste mig så meget som muligt, mens vi ventede på tiden skulle gå, og fødselen nærme sig.

8 dage inden termin, skete den forfærdelige ulykke, at mine forældres hus pludseligt brændte til grunden sammen med deres virksomhed og alle deres ejendele. Et kæmpe chok for os alle, og endnu en hård kamp oveni i corona og massive bækkensmerter.

Læs alt om branden her

Drøm knust

Som om det ikke skulle være nok, blev retten til hjemmefødsel suspenderet på ubestemt tid. Hjemmefødsel var et kæmpe ønske, da jeg også fødte hjemme sidst, som var en fantastisk oplevelse. Derfor da jeg blev gravid igen var vi slet ikke i tvivl om at fødselen også skulle foregå hjemme denne gang. Det var derfor utrolig hårdt og stressende for mig, at skulle omstille mig til at skulle føde på sygehuset.

Ærligt må jeg indrømme at med alle de bekymringer omkring mig, var jeg slet ikke klar til, eller kunne finde glæden i, at skulle stå med et spædbarn lige om lidt. Jeg kunne slet ikke finde lysten til at vaske hendes tøj, pakke tasken til sygehuset eller nusse om de ting som man normalt elsker at gøre når man venter en lille baby.

Dagene var lange, og min tålmodighed blev mindre og mindre. Følelserne sad til sidst meget udenpå tøjet, så da de begyndte at åbne op for samfundet igen, bragte det et lille håb med sig.

Jeg nærmede mig termin, men der var endnu ikke åbent op for hjemmefødseler og jeg begyndte modvilligt at indstille mig på en sygehusfødsel. Børnene var også stadig hjemme, idet vi ikke kunne risikere at bringe smitten hjem inden fødselen.

Gode nyheder

D. 25. April – dagen efter min termin, bliver der slået en artikel op, hvor der offentliggøres at hjemmefødsel ikke længere er suspenderet fra 1. Maj.

Tør jeg sige at jeg blev glad? Men glæden blev kort, idet jeg var 3. Gangsfødende og allerede var gået over termin, var oddsene for at få opfyldt min drøm, om en hjemmefødsel, stadig lille, hvilket stressede mig utrolig meget.

I mine tidligere graviditeter var jeg gået henholdsvis 10 og 8 dage over tid, så der var trods alt håb ét eller andet sted i mig!

Dagen efter, ringede telefonen. Det var jordemoderen. (selvom hjemmefødseler var suspenderet, var jeg fortsat tilknyttet Kendt jordemoderordning) jordemoder Jette fortalte (Jette var jordemoder ved min sidste hjemmefødsel) at de har fået lov til at give dispensation til de familier der brændende ønskede at føde hjemme, allerede fra dagens dato. Dét gjorde jeg i dén grad!! Og vi fik derfor bevillingen godkendt.

Jeg var ovenud lykkelig og faldt grædende i armene på min kæreste. Endelig lidt medgang! NU kunne hun bare komme.

Jeg havde de sidste par uger oplevet flere nætter med småveer, kraftige plukveer og murren i underlivet, men uden at det udviklede sig.

Hun lod sig dog vente på, den lille dame. Så da jeg var gået en uge over tid, var jeg til overbårenhedsundersøgelse, hvor de lavede hindeløsning. Om eftermiddagen kom der kraftigere plukveer, som blev til småveer med regelmæssig interval. Vi fik derfor afsat børnene til overnatning og ringet til jordemoder for at give besked.

Efter nogle timer går det længere tid i mellem frem for mindre tid, som det burde. Vi bliver enige om at prøve og få noget søvn, da det er sen aften. Jeg vågner igen næste morgen og intet er sket!

De næste dage sker der ikke mere. Og vi fortsætter hverdagen hvor hun trods alt hverken kommer på min lillesøsters eller lillebrors fødselsdag d. 28/4 og 3/5, hvilket de begge var glade for.

10 dage over termin

D. 4/5 vågner jeg omkring kl. 02 med lidt mens-smerter. Men tænker ikke mere over det, da det nok bare er kroppen der driller igen. Omkring kl. 04 vågner Jamie, og græder, så jeg går ind til ham og sidder hos ham mens han sover videre. Jeg irrieter mig over at kroppen endnu engang har spillet mig et pus, da jeg intet mærker.

Jeg går tilbage i sengen men kan ikke sove. Efter nogle min omkring kl. 4.45 mærker jeg et smæld i den nederste del af maven. Jeg havde læst flere beskrive samme fornemmelse når deres vand var gået, så jeg gik ud på toilettet hvor der kom sivende væske sammen med blod og sekret. Jeg var derfor ikke i tvivl, på trods af jeg ikke havde prøvet det før, idet mine andre fødsler startede med veer.

Jeg går i seng igen for at slappe af, men vækker alligevel min kæreste for at fortælle ham det, så han er forberedt. Efter Ca. 30 min kommer den første ve.

Kl. 5.17 ringer jeg derfor til jordemoderen og fortæller at mit vand er gået, så hun ved at denne gang sker der noget.

Kl. 5.40 begynder vi er time veerne, som bliver stærkere men stadig er uregelmæssige. Dog allerede kl. 6.30 er der 3-4 min imellem veerne, og vi skynder os at få børnene op, da de stadig sover.

Min kæreste skynder sig at få dem i tøjet for at køre dem i børnehave, som vi havde fået en særaftale med, om at vi kunne aflevere før, hvis det blev nødvendigt. Veerne kræver min koncentration, og da de endnu engang tager til i styrke kaster jeg op midt på stuegulvet (heldigvis kun vand, da jeg havde drukket en masse)

Min kæreste kører afsted med børnene kl. 7, og imens ringer jeg til jordemoderen for at sige at veerne nu kommer med 2-3 min mellemrum. Hun spørger om hun skal komme, og jeg tøver da de jo næsten kun lige er startet, men tænker at jeg gerne vil tjekkes.

Min kæreste kommer tilbage Ca. 7.30 og fortsætter med at time veerne som varer Ca 1 min og er 2-3 min imellem. Han skynder sig at dække sofaen af, og finde puder samt madras frem på gulvet mens jeg prøver at finde en stilling der fungerer.

Jeg bruger teknikkerne fra Smertefri fødsel med at slappe af, puste og visualisering. Især visualisering hjalp mig rigtig meget denne gang!

Jeg bliver svimmel, og ligger mig derfor på madrassen på gulvet.

Kl. 8 ankommer jordemoder Trine, og hun spørger om jeg vil tjekkes. Hun undersøger mig hvor jeg ligger og fortæller jeg er 6 cm åben, hvilket for mig var nedslående da jeg vidste der kunne være langt igen. Jordemoderen spørger om jeg vil have lavement, men det kan jeg slet ikke overskue at skulle håndtere på nuværende tidspunkt. Der går dog også kun ganske få minutter, så mærker jeg pressetrang.

Jeg har brug for at skifte stilling, og vælger at sætte mig på vores yogabold lænet ind over spisebordet, med albuerne på en pude. Min kæreste sidder ved siden af mig, støtter og nusser.

Her kan jeg rokke mig gennem presseveerne, der tager til i styrke og flere gange må jeg presse med, da jeg slet ikke kan lade være. Jeg kan mærke for hvert pres at hun kommer længere ned.

Kl. 9 Ca. Spørger jordemoderen om jeg vil tjekkes igen, og jeg takker ja, da jeg kan mærke babyen meget lavt. Jeg kommer over på sofaen, på ryggen, hvor hun undersøger mig. Da der kommer en ve, siger hun at jeg bare skal presse til, hvilket overrasker mig, men jeg er klar til at føde NU!

Hun forklarer at hun prøver at holde imod på den sidste kant, der ved hver fødsel har drillet mig. Det er åbenbart bare sådan min krop fungerer, at den sidste hinde ikke bare forsvinder.

Jeg presser, og kan mærke hende komme mere og mere. Jeg mærker mellem benene og kan mærke hendes hoved på vej ud. Dét giver ekstra styrke, og jeg ved at om lidt kommer min lille pige. Smerten på dette tidspunkt er helt en anden.

Da hovedet kommer ud, kigger jeg ned og kan se hun har det fineste mørke hår, som kommer helt bag på mig, da vi havde forventet at hun var skaldet og lyshåret som storebror.

1-2 presseveer senere kommer hun helt ud, med navlestrengen om halsen (havde de andre også), der vikles ud og hun kommer op på maven.

Kl. 9.10 blev vi forældre til endnu en velskabt lille pige!

Kl. 9.18 Fødes moderkagen, og min kæreste klipper navlestrengen da den er færdig med at pulssere, hvorefter jeg undersøges. Der er dog intet der skal syes eller behandles.

Lillesøster er lidt utilfreds grundet indtag af fostervand, der generer hende, men falder til ro og bliver lagt til brystet. Her ligger hun længe, indtil jordemoder gerne vil have mig ud at tisse, samt måle og veje vores lille dame.

3800 gram, 50 cm lang, 35 cm om hovedet.

Kl. 11.30 overlader jordemoderen os til os selv og kører hjem, så vi kan nyde vores datter inden de store skal hentes fra børnehave og vuggestue.

De tager begge rigtig godt imod hende. Super stolte!

3 dage efter

Min krop er allerede meget bedre. Mine bækkensmerter er aftaget markant. Min blødning er minimal, og jeg føler ingen svie eller ubehag. Amning fungerer super godt og mælken løb til allerede efter det første døgn, så hun får masser af mad.

Endnu en fantastisk oplevelse med en perfekt hjemmefødsel. En drømmefødsel hvis man spørger mig! Og hvis vi skulle have et barn mere, så var der ingen tvivl om at det også skulle være hjemmefødsel, til enhver tid!

Det er en kæmpe oplevelse, og min varmeste anbefaling. Ikke mindst på grund af de 3 fantastiske jordemødre, som kender én og ens historie.

Trine vidste at hun skulle være opmærksom på den hinde der ikke ville forsvinde, fordi hun kender mig og mine tidligere forløb. Da de har vagt en uge af gangen, så vidste jeg præcis hvem der ville være min jordemoder til fødselen og ville følge mig hele vejen. Dét giver en enorm tryghed.

Tak fordi i læste med!

Skriv et svar