Hjemme hos Tania – @tanianoergaard

Tania bor helt fantastisk, men da jeg så hendes meget smukke køkken, vidste jeg, at det var noget andre også skulle se mere af.

Tania bor i et smukt nybyggeri, i Skanderborg, som blev bygget i 2018.

Da de skulle vælge et køkken, var der mange tanker og overvejelser. De ønskede at skabe dybde i huset, og var begge helt enige om, IKKE at tage det sikre valg, med det klassiske hvide køkken.

Køkkenet skulle være et møbel i rummet, som noget ekstraordinært og en wow effekt i stedet for blot at være “et køkken”.

HTH køkken med wow-effekt

De gik efter et helt sort køkken i fenix laminat (en nano behandlet laminattype). Det er helt mat i overfladen, og skabte den enkelthed de ledte efter, uden at blive kedelig.

Bordpladen er sort komposit. Tania er ikke vild med kontraster som fx. sort/hvid. Og derfor valgte de at gå all-in og designede et komplet sort køkken i samråd med HTH, hvor køkkenet er fra.

Vi er enormt glade for det sorte køkken. Det er langt nemmere at rengøre end forventet. Kun når solen skinner helt højt på himlen, og det rammer en enkelt låge, kan man se skidtet/støvet.

– Tania

Hvis de skulle bygge igen på nuværende tidspunkt, så ville de vælge det samme design.

Men hvis de snakker 5-10 år ude i fremtiden, så ville de gå mere efter naturmaterialer. Men så ville de også havde valgt et andet gulv, fortæller Tania.

Køkkenet har ingen særlige features, men er gennemtænkt på alt med indretning af køkkenet – placering af vask, opvasker, skraldespand og alle skuffer til mad og porcelæn.

De ville sikre en god arbejdsgang i køkkenet. Derfor er skraldespanden fx. ikke placeret under håndvasken, men til højre for og i øverste skuffe. Så man nemmere kan smide ud direkte fra bordpladen eller have den stående åben imens man bruger håndvasken (uden at få en låge i låret).

Men en ekstra lille hemmelig feature gemmer der sig dog. De har nemlig et skjult viltualierum bag en af skabslågerne.

Se mere af køkkenet hos Tania, samt resten af hendes smukke hjem og følg hende på Instagram her – @tanianoergaard

Skriv et svar