Hjemme hos – Mikis hjertevarme jungalow

I min søgen på inspiration til mine blog falder jeg over mange smukke hjem, men intet hjem har grebet mig så meget, som denne hjertevarme jungalow, Miki og hans mand har skabt sammen. 
 
 
Jeg har aldrig set et hjem der rummer mere kærlighed, varme og hygge end dette, og jeg har haft utrolig svært ved at begrænse mit billedevalg til denne blog. 
 
 
For os er vores hjem en smuk ramme om to mennesker, som elsker hinanden og elsker livet…. “
 

 

“Vores hjem bliver brugt. Vi lever i det, har gæster i det, griner i det, græder i det og udvikler os i det…. sammen og hver for sig. Farver, mad, duft, smag, planter, liv og glæde går hånd i hånd i en indretning, som afspejler vores personligheder, vores sjæle og vores sind.” – Miki 

Jeg har svært ved at skulle skrive en “indkøbsliste” over de mange smukke møbler og elementer i lejligheden, da det meste af de udvalgte skønheder ikke er fra hverken Ikea eller Ilva, men valgt med hjertet på loppemarkeder. 
Miki og hans mand har skabt hjerterum på Østerbro, som består af en over- og underetage samt en skøn tagterrasse. 
Underetagen består af et alrum, med direkte indgang til stuedelen og trapper til førstesalen. 

 

 

I overetagen findes soveværelset, badeværelset, en fordelingsgang samt et hyggeligt gæsteværelse, som var et MUST hos de to herre.
“Et af kriterierne for vores fælles hjem, dengang min mand og jeg endnu ikke boede sammen, var at få et lille ekstraværelse hvor venner og familie kunne overnatte ved behov. 
Vi fik et mikroskopisk lille ekstraværelse, som vi indrettede med varme og ro…. 
et rum hvor vores venner, som har brug for det, kan finde ro og fred og komme sig når livet er hårdt. Her har de et lille “helle”, et tilflugtssted i kærlige omgivelser med adgang til min vidunderlige mands lækre mad.” – Miki
 
 

“Min eksmand, som er min bedste ven, har overnattet i 5 dage engang da han havde brug for omsorg, og min mand stod i køkkenet hver aften og sørgede for sund og lækker mad.

Og sådan kigger vennerne forbi i ny og næ, og sover i vores lille hyggelige værelse, og giver liv, varme og stemning i vores lille elskede hjem….. og sådan har vi fået skabt os et hjem hvor folk altid føler sig velkomne og aldrig føler at de er her ubelejligt. Præcis som vi ønsker det skal være!” – Miki

 

 

 De jordiske nuancer går igen igemmen hele lejligheden, uanset om du kigger på puderne, servicen eller alle de utallige potter rundt omkring. 
 
Uanset hvor man kigger hen, rummer det  kærlighed, varme og liv! Og det er lige dét der er essensen.
 
 
Soveværelset er mere simpelt og roligt for øjet, men stadig i helt samme fantastiske jordnære og varme stil. Og oftest redder de slet ikke sengen. 
 
På øverste etage også et et “bryggers”. De kalder det utility room. Med vaskemaskine (og plads til tørretumbler), hylder til ekstraservice ved større selskaber samt plads til mindre madlager og sylteglas til Mikis mands hjemmelavede marmelader.
 
 
Herrenes badeafdelingen er seperat fra toilet/håndvask afdelingen. 
I toilet/håndvask-afdelingen er der skibsplanker på gulvet. 
En lang smal gang fører ned til badeafdelingen hvor der er klinker på gulvet og et badekar sænket en meters penge ned under gulvhøjde. Væggene er rå lavet af lerpuds. 
 
I både badeafdelingen og toilet/handvask-afdelingen er der store ovenlysvinduer så vores planter trives i vildskab. 
 
Jeg har virkelig haft svært ved at vælge blandt alle billederne, til dette oplæg, da jeg syntes Miki forstår at fange sjælen i deres Jungalow, helt fantastisk. Jeg bliver fuldstændig opslugt og forelsket i hvert eneste billeder og jeg har ca. 20 billeder mere liggende på computeren. 
 
 

Stof og Stil 2017:

Måske nogle af jer også kan genkende hjemmet?
Stof og Stil har i april 2017, nemlig brugt denne skønne bolig som kulisse for åres efterårets stof-kollektion. Kataloget udkom i august 2017. 
 
 
 
Billederne syntes jeg personligt er helt fantastiske, og giver et perfekt varmt og hyggeligt efterårslook. 

Følg med hos:   

I kan se mange flere smukke billeder på Mikis Instagramprofil: my.little.lifestory
Følg med i hele det smukke inspirerende univers, og oplev hans sprudlende og livsbekræftende personlighed. 

1 tanke om “Hjemme hos – Mikis hjertevarme jungalow”

  1. Pingback: Hjemme hos - Jesper Klintdrupp og Thomas • The Interior Spotlight

Skriv et svar