Amning – Min ammehistorie

Amning er et utroligt stort emne, som stadig ikke taltes åbent om at flere årsager.
Derfor har jeg valgt at dele mine ammehistorier, og dele ud af mine erfaringer og gode råd.
Jeg har stadig været fascineret af amning og jeg har altid vidst at jeg ville amme når jeg fik børn. For hvor sejt er det lige at kroppen automatisk laver den perfekte sammensætning af mælk, præcis efter barnets behov.
Da jeg var gravid med min datter, Emma, i 2014, glædede jeg mig til at amme hende når hun kom til verden.
Da hun blev født, og amning skulle etableres, havde hun svært ved at få fat i brystvorten. Hun var (er) en meget utålmodig ung dame og fik hun ikke fat i 1. Eller 2. Forsøg blev hun tosset.

Derfor blev jeg på sygehuset rådet til at begynde med ammebrikker. Dette gik også bedre!

Som ugerne gik blev det mere og mere bøvlet med brikkerne. Hun faldt altid hurtigt i søvn, som regel efter 5-10 min, så hun fik kun små måltider. Hvilket betød at hun spiste ofte da hun var småtspisende.
Brikkerne skulle derfor koges konstant, da de ikke må genbruges grundet bakterier.
Hun fik også meget luft i maven, så ofte var hun en grædende og urolig baby. Når hun var i det mode kunne hun heller ikke koncentrere sig om at få fat, på trods af brikken. Hun kørte rundt med hovedet, som ofte gjorde at brikken blev ved med at falde af under amning.
Situationer der var frustrerende for både mor og datter.
Min mælkeproduktion gik så småt ned ad, da de små måltider ikke var nok til at holde produktionen oppe og med brikkerne blev brystet ikke stimuleret ordentlig. Derfor begyndte vi at supplere med MME (modermælkserstatning), som var SÅ meget nemmere.
Vi brugte det når vi var på tur og senere også om natten da det mættede mere end mælken. Jeg begyndte derfor at malke ud samtidig for at holde produktionen oppe, men efter 3 mdr var der ikke længere noget at komme efter ved amning, så herefter var hun kun på flaske.
Det var et stort nederlag for mig. Da jeg altid har set mig selv som ammende mor!
– Jeg måtte minde mig selv om, at selvfølgelig var jeg ikke en dårligere mor af at mit barn fik flaske. Tvært imod – Jeg kæmpede for at få det til at fungere og jeg valgte til sidst den løsning der var bedst for både mor og baby in the long run.

Emma er nu 3 år, og er stadig småtspisende og utålmodig når det kommer til mad (og mange andre ting i det hele taget) Men trives og der har aldrig været problemer omkring flasken.

I 2017, er jeg gravid med min søn, Jamie. Denne gang har jeg endnu mere kampgejst, og VIL have den amning op at køre. Jeg har igennem graviditeten brugt meget tid på at læse om emnet, læse om ammestillinger, tips, tricks samt talt med min jordemoder om at jeg godt ville have ekstra støtte til at få den op at køre.
Da han kommer til verden i oktober 2017, bliver han lagt til, men han bliver ved med kun at sutte på hans egen tunge. På trods af at han er helt ny, stresser det mig allerede at han ikke vil tage fat.
Jordemoderen prøver også at få ham til at tage fat, men uden held. Efter et par timer med gentagende forsøg, lykkes det dog. Han tager fat! Jeg er stjerne glad..!
Min søn har en helt sindsro end min datter. Han er super tålmodig, tilfreds og med god appetit.!
De efterfølgende dage gik, og mælken begyndte så småt at komme. På 3. dagen eksploderede mængden, og hold k**t hvor havde jeg meget mælk og siiiindsygt ømme og spændte bryster. Sådan virkelig! Hold nu op, hvor gjorde det ondt..
De overspændte bryster gjorde at Jamie havde svært ved at tage nok af brystet i munden, så der gik ikke længe, så gik der hul på begge brystvorter. Av siger jeg bare!
5 (!) dage gik der før mælkeproduktionen havde normaliseret sig, men på denne tid, var jeg blevet nødsaget til at bruge ammebrikker igen, fordi han stadig ikke kunne få ordenligt fat og hullerne helede overhovedet ikke.
Det gjorde SÅ ondt, at jeg ikke ønsker det for min værste fjende. Hver 3. time, sad jeg spændt som en flitsbue, på grådens rand med en ammende baby på brystet, hvor blodet fossede ud. Jeg kunne slet ikke være i mig selv, og fik ondt i maven hver gang jeg kunne se han var sulten.
En overgang slugte han så meget blod derfra, at hans afføring blev mørk, som ellers skal være gulig.
Sundhedsplejersken sagde dog at det ikke gjorde noget, at han slugte blodet.
Jeg prøvede alle gode råd. Jeg lufttørrede med mælken på, jeg brugte lanolincreme, jeg bruge multimam plaster og selvfølgelig ammebrikkerne. Jeg sørgede naturligvis også for korrekt sutteteknik, som blev tjekket af både jordemoder og sundhedsplejerske. Men meget lidt hjalp det!
Jeg begyndte at skubbe amningerne, hvis jeg kunne, og efter 3-4 uger begyndte flasken at strejfe mig. Hver gang der var bare lidt bedring i sårene, blev det hele revet op ved næste amning.
Jeg var også ved lægen 2 gange, men de ville ikke gøre noget. De sagde bare at det var meget normalt. Suk!
Sundhedsplejersken var dog ikke enig. Og prøvede at komme med alle gode råd fra bogen. Sårene var primært på begge sider af brystvorten, da han jo ligger på tværs af min krop, og derfor belaster disse steder mest. Til sidst sagde jeg til mig selv, at jeg ville give det én uge mere, og så ville jeg ikke kæmpe mere.
Efter 6. uge, foreslog sundhedsplejersken at jeg skulle prøve laidback ammestilling, da det ville aflaste områderne lidt, fordi han så ville ligge parallelt med min egen krop. Hvis det ikke virkede, mente hun at jeg skulle stoppe amningen i nogle dage, og kun pumpe mælken ud for at give det i flaske, da udmalkningen ikke belaster brystet på samme måde. Det var jeg SLET ikke klar til! Og jeg så så småt min drøm om at amme forsvinde..
Jeg valgte at give ammestillingen er forsøg. Det var en svær stilling! Men til sidst fandt jeg en metode der virkede. Og ENDELIG! Skete der noget, og hver dag kunne jeg se bedring i såret. Jeg brugte konsekvent kun denne stilling, der samtidig også var mere bekvem da man kunne ligge ned samtidig. (bonus)
Efter 4 dage så det meget positivt ud, og jeg havde smidt ammebrikkerne. Såret på højre bryst var helet, mens det venstre var i bedring, da det var her jeg havde de største sår.
Men ved den ene amning fik han ikke ordenligt fat, og hullet sprang op. Jeg var næsten grædefærdig!
Jeg prøvede så vidt muligt at amme mest på det højre, som var helet, for at give det venstre ro og fortsatte med laidbackstillingen. Jeg blev ved med at kæmpe, da der helt klart var bedring.!
Da Jamie var 7 uger og 3 dage gammel, var begge bryster ENDELIG helet op! Men jeg fortsatte med laidbackstillingen nogle dage ekstra, for at være på den sikre side.

Jamie er nu næsten 12 uger, og der har efterfølgende ikke været nogen problemer. Min mælkemængde på venstre bryst var faldet, men med ekstra amninger på venstre bryst fik jeg den op igen.

Update: Jeg ammede Jamie til hans var 1 år og 8 mdr. da det til sidst blev mere leg og jeg oplevede amme aversioner.

Jeg er SÅ stolt af mig selv, at jeg ikke gav op til trods for at jeg var virkelig tæt på! Jeg elsker at amme ham, og syntes det er fantastisk at jeg har mulighed for det.!
Jeg ved at det ikke er alle der har mulighed for at amme, og at nogen fravælger det på egen hånd. Men uanset, så skal man huske på at man ikke er en dårligere mor fordi man ikke kan eller ikke vil amme. Alle vil det bedste for deres børn, og det skal kunne fungere for både mor og barn.
Gode råd efter egen erfaring:
  • Det der var det afgørende for min heling var den laidback ammestilling, som aflastede sårene mest. Så find en stilling hvor barnet ikke sutter direkte på sårene!
  • Brug ammebrikker for at barnet ikke sutter direkte i det åbne sår!
  • Min sundhedsplejerske sagde at man skulle lade sårene lufttørre, men jeg erfarede at det gjorde det hele værre, når han suttede sårskorpen af. Det hjalp faktisk bedst når såret forblev fugtigt og derfor ikke dannede skorpe som blev revet af. (Her er multi-mam plaster gode)
  • Hvis såret sidder fast i bhen eller ammeindlægget, så dryp med varmt vand for at opløse og løsne. Lad være med bare at hive det af, da der river såret op.
  • Find den kombination der fungere bedst for jer!
  • Giv tid! Næsten 2 måneder tog det, men jeg nåede mit mål om at kunne amme min søn!
Spørg og kommentér endelig.
Stay tuned for more
Follow – @iamcamey
<3

1 tanke om “Amning – Min ammehistorie”

  1. Pingback: Babyinfo - Ting du ikke vidste • The Interior Spotlight

Skriv et svar